En optimal transitfase

Af Andre Rigo – Teknisk servicechef AHV USA

Transitfasen begynder 60 dage før og slutter ca. 30 dage efter kælvning. I løbet af disse 90 dage udsættes køerne  for store forandringer og udfordringer.  De goldes og skifter staldafsnit, kælver derefter og slutter sig til laktationsholdet med en hurtig stigning i mælkeydelsen. I løbet af denne tid er det vigtigt, at køerne får behovsbaseret pleje og opmærksomhed. For at yde optimal pleje af transitkøerne er vi nødt til at forstå, hvordan denne periode påvirker produktion, reproduktion og dyrenes generelle sundhed.

Der er mange faktorer, der kan påvirke transitfasen negativt. For at forbedre koens ydeevne i den nye laktation  skal køer passes ordentligt allerede  i den tidligere laktation og i goldperioden der i  imellem.   At følge en god goldko rutine kan hjælpe med at komme igennem denne overgangsperiode uden problemer.  Flere miljømæssige faktorer bidrager også til en vellykket overgangsperiode.

• Temperaturkontrol – I transitfasen har køer brug for en tilpassede omgivelsestemperatur for at forberede sig på og komme sig efter kælvning. I de varmere måneder anbefales effektiv ventilation og evt. Overbrusning for at afkøle køerne. Virkningerne af varme temperaturer på en drægtige ko påvirker også den ufødte kalv.
• Belægningsgrad – Belægningsgraden bør være lavere i gruppen for nykælvere(opstartshold) end i laktationsgrupper med køer, der har været i laktation i mere end 30 dage. Køerne som er i enten Goldholdet eller et i opstartshold, for dem er det vigtigt, at der er nok og tilstrækkeligt store liggepladser, foderbordsplads og brede gangarealer i stalden.   Dette gør det muligt  for køerne at bevæge sig rundt uden stress.  Her viser en belægning på kun 80 til maksimalt 90 % bedre foderindtag og mindre stofskifte problemer. Det  er også vigtigt, at vandtrug er let tilgængelige og rengøres dagligt.  Øget foderplads gør det muligt for køerne at æde tilstrækkeligt foder fra goldko rationen og den efterfølgende laktationsration. Disse rationer giver køerne vigtige vitaminer, mineraler, struktur, protein og energi. Dette lægger igen grundlaget for en gnidningsløs transitfase.

• Sengebåse – Typen af sengebåse er langt mindre vigtig end underlaget.  
  Koens “seng” skal være ren, tør, blød og formbar. Dette gælder altid – men især i kælvningsboksen.

• Opstaldning – I transitfasen skal køerne ofte skifte staldafsnit. Dette er normalt forbundet med stress. Derfor er det vigtigt at arbejde med køerne så roligt som muligt under holdskifte. For at reducere stressfaktorer fra miljøet er det tilrådeligt at holde køerne så tæt sammen som muligt under skift af staldafsnit.

Virkninger på immunsystemet

Der er flere forhold, der kan stresse en kos immunsystem fra goldperioden over til laktation, i op til 30 dage efter kælvning og videre.  Forkert fremfærd ved kælvning, tvillingefødsler eller en tung fødsel kan for eksempel påvirke koens sundhed og føre til stofskiftelidelser.   Uanset hvilken udfordring der truer en kos velfærd, er tidlig opdagelse nøglen til hendes bedring. Tidlig påvisning adresserer en udfordring, når den opstår eller “tager den i opløbet”. Koen kan komme sig hurtigere. Derudover kan koen bruge mere energi på at øge mælkeproduktionen, da hun har brug for mindre energi til at overvinde udfordringer.

• Der kan opstå sundhedsmæssige udfordringer på et hvilket som helst tidspunkt i transitfasen.  Disse kan for eksempel opstå, hvis koen   ikke er ordentligt afgoldet.  Yversundheden er også udsat for mange risikofaktorer både i goldperioden og straks efter kælvning.
• Stofskiftelidelser kan skyldes lave calciumniveauer i blodbanen og kan føre til alvorlige sundhedsmæssige udfordringer.  Leveren er stresset, når en ko skal opbygge eller nedbryde kropsfedt i stor skala.  Calcium- og fosformangel kan forværre afgang af efterbyrden og påvirke børens sundhed negativt.  En god forsyning af calcium og fosfor er nødvendig for at klare stofskifte udfordringer og for at lette afgivelsen af efterbyrden.
• Efterbyrden skal være kommet, senest inden for 12 til 24 timer efter kælvning – Ofte kan der opstå bakterielle udfordringer i børen efter tilbageholdt efterbyrd.
• Negativ energibalance – Når en ko optager mindre energi, end hun bruger, begynder hun at forbrænde fedt for at producere glukose (energi).  En negativ energibalance kan føre til et fald i mælkeproduktionen, vægtændringer og energimangel.  Derudover har koens immunsystem brug for energi til at klare sundhedsmæssige udfordringer.  Hvis koen mangler energi, vil koen ikke være i stand til at klare disse udfordringer.

Protokol vedrørende kælvning

For   at være godt forberedt på de udfordringer i transitfasen, der er beskrevet ovenfor, bør følgende punkter i AHV-transit- og børsundhedsprogrammet anvendes – ud over optimeret fodring, foderindtag og hygiejne:

• 7 dage før kælvning – øg energien i rationen brug evt. oral energi med AHV Booster-serien .
• 1 dag før kælvning – yderligere calcium ved tildeling af AHV Milk Start Tablet.
• På kælvningsdagen –  AHV Metri Tablet, AHV Milk Start Paste  og  AHV Aspi for ekstra calcium, lettere levering af efterbyrden  og støtte af  immunsystemet og regenerering.
• 5 dage efter kælvning – ekstra energiforsyning for at undgå en negativ energibalance med AHV Booster-serien.  Brug også hjælpemidler såsom mælkemængdemåling eller CMT test til at opdage yversundhedsproblemer på et tidligt tidspunkt.

Hvilke vitaminer og mineraler er vigtige?

AHV Milk Start Paste og Milk Start Tablet indeholder fosfor, calcium, magnesium og aktiveret vitamin D3, som er blandt de vigtigste vitaminer og mineraler. Disse er nødvendige for koen til kælvning og til start af laktationen. Gode niveauer af fosfor i kroppen kan hjælpe køer med at klare stofskifte og leverproblemer.  Calcium er medvirkende til afgang af efterbyrden og beskytter mod stofskifte og leverudfordringer.  At give køer vitaminer og mineraler hjælper dem med bedre at klare stofskifte udfordringer omkring kælvning.

Regenerering af vævet – børen og fødselskanalen – er meget energikrævende.  For at komme sig efter vævsskader, som kan være forårsaget af kælvnings- eller yverudfordringer, har køer med højt mælkeydelse for eksempel brug for mere mineraler og energi end køer med lavt mælkeydelse. AHV Booster-serien giver dyret energi til at opfylde disse krav.

For at hjælpe køer med at komme sig efter kælvning og øge deres præstationer får køer  AHV Aspi . AHV Aspi fremmer genopretningsprocessen og forbedrer vævscirkulationen på kælvningsdagen. Det  understøtter også køernes immunsystem. Desuden er det vigtigt at bemærke, at køer spiser og drøvtygger mindre i perioden omkring kælvning. Vomvæggen er mere modtagelig for lavere pH-værdier på grund af det lave foderindtag.  På grund af den reducerede drøvtygning kan vommens pH-værdi ikke længere bufferes tilstrækkeligt af spyt.  AHV Booster-serien indeholder derfor natriumbikarbonat som buffer og stabilisator af pH-værdien og beskytter dermed vomslimhinden.

Sundhedsudfordringer er særligt hyppige i transitfasen.  For at undgå dette anbefales det at anvende standardiserede AHV-rutineprotokoller .  Ved tildeling af AHV-løsningerne til dyrene er der ingen tilbagehold på mælk og kød. Derudover skal dyrene ikke adskilles, og tildelingen skal ikke dokumenteres.

Ved at holde transitkøer sunde kan de give mere mælk. Hvis sundheden optimeres år efter år, især i denne følsomme fase, vil færre køer blive udsat for tidligt. levetiden øges og dermed rentabiliteten af den enkelte ko og hele besætningen.