Energi er afgørende for at levere mælk og for et velfungerende immunsystem
I de senere år har genetisk selektion fundet sted hos malkekvæg, hvilket har resulteret i højere mælkeydelse end nogensinde før. Desværre har dette også en ulempe. Overgangen fra goldko til en lakterende ko kræver meget energi fra den højproducerende malkeko (Santos et al., 2012). Energiforbruget i de første uger efter kælvning overstiger energiindtaget gennem foderet. Overdreven energimangel kan føre til sundhedsmæssige udfordringer og nedsat immunfunktion. Dette kan føre til lavere mælkeydelse og frugtbarhed. AHV’s produkter støtter koen i at komme igennem denne hårde periode.
Energiindtag versus energiforbrug
Lige før kælvning oplever malkekøer allerede mangel på energi. Dette er normalt, fordi de ikke optager nok foder til at give den nødvendige energi til den startende mælkeproduktion. Dette kaldes en negativ energibalance (NEB) og opleves af hver ko i begyndelsen af laktationen. En malkeko kan overvinde en periode med moderat energimangel uden problemer. Når energibehovet øges drastisk, eller når energiindtaget falder på grund af forket fodringsmanagement, kan dette resultere i alvorlige energimangl og et forstyrret stofskifte.

Kælvning
Kælvningsprocessen er et drastisk øjeblik for koen. Ikke kun selve arbejdet er krævende, men også flytningen mellem kælvningsafsnittet, og produktionsafsnittet og skiftet fra en gold ko-ration til en laktationsration. Et stressende miljø kan føre til både øgede energibehov og reduceret energiindtag. I slutningen af drægtigheden øges kalvens vækst mest, ledsaget af en høj stigning i energibehovet. På grund af den voksende kalv optages mere plads i livmoderen, hvilket får koen til at optage mindre tørstof lige før kælvning. Derudover har koen en nedsat appetit omkring kælvning, og rationen kan kun delvist opfylde koens energibehov (Walsh Et al., 2011).
Laktation
Med starten af mælkeproduktionen øges behovet for glukose til yveret for at imødekomme den daglige mælkeydelse. For en ko, der producerer 40 kg mælk om dagen, skal tilførslen af glukose til yveret være 3 kg om dagen (Zhao et al., 2007). Øget mælkeproduktion fører til øget næringsbehov (Weber et al., 2013). Energiforbruget til kropsprocesser og mælkeproduktion i de første uger efter kælvning overstiger energi optaget fra foderet.
En ko kan være på forkant med disse udfordringer ved at tildele AHV Booster Tablet på dag ±14 før og 7 dage efter kælvning i kombination med AHV Extra Tablet. AHV Booster Tablet øger energiindtaget gennem letfordøjelige energikilder og fremmer optimal udnyttelse. Derudover understøtter AHV Booster Tablet leverens sundhed. AHV Extra Tablet forbedrer også yversundheden og sikrer, at yveret kan starte en ny laktation op helt renset.

Energioptagsbegrænsende faktor i mælkeproduktionen
Energioptag er den vigtigste begrænsende faktor i mælkeproduktionen hos højproducerende malkekøer og bestemmes af nettoenergi- og tørstofindtag (DMI). Det reducerede tørstofindtag omkring kælvning er kun midlertidigt (Bossaert et al., 2008). Koens appetit vil stige et par uger efter kælvning, dels på grund af den faldende insulinkoncentration. Stigningen i tørstofindtag er imidlertid ikke i overensstemmelse med det stigende energibehov. Laktationstoppen forekommer mellem den 4. og 8. uge efter kælvning, mens tørstofindtaget kun stiger mellem 8 og 22 uger efter kælvning (Bossaert et al., 2008). Det er vigtigt at tilbyde køerne de rette proaktive og reaktive sundhedsprogrammer for at komme igennem denne behovsperiode på den bedst mulige måde. AHV Booster-serien giver dig mulighed for at give dyret energi til at imødekomme disse behov. AHV Booster Tablet stimulerer koen til at bruge energi fra rationen mere effektivt. Drenching med Booster Powder er den bedste løsning, når der er behov for en masse hurtig energi.

NEB og dets virkning på immunsystemet
Køer med en mere signifikant negativ energibalance har en reduktion af specifikke immunfunktioner (Hammon et al., 2006; Le Blanc, 2008). Faldet i DMI og calciumkoncentrationen omkring kælvning kombineret med NEB og tabet af mineraler eller vitaminer i starten af laktationen resulterer i en nedsat immunfunktion. Dette kan føre til alvorlige sundhedsmæssige udfordringer (Santos et al., 2012).
Vigtigst af alt, hvis du kan gribe ind i energiniveauer i tide, vil du hjælpe koen med at opnå optimal ydeevne. Når en ko har gode energiniveauer, vil dette bidrage positivt til mælkeproduktion, frugtbarhed, immunitet og vellykket kælvning. Hvis koen forbliver sund, vil hun fortsætte med at producere mælk i en sund krop, hvilket vil give dig, landmanden, ro i sindet.
Kilder:
Santos, J. E. P., Bisinotto, R. S., Ribeiro, E. S., Lima, F. S., & Thatcher, W. W. (2012). Impacts of metabolism and nutrition during the transition period on fertility of dairy cows. In 2012 High Plains Dairy Conference, Amarillo, Texas (pp. 97-112).
Walsh, S. W., Williams, E. J., & Evans, A. C. O. (2011). A review of the causes of poor fertility in high milk producing dairy cows. Animal reproduction science, 123(3-4), 127-138.
Zhao, F. Q., & Keating, A. (2007). Expression and regulation of glucose transporters in the bovine mammary gland. Journal of Dairy science, 90, E76-E86.
Weber, C., Hametner, C., Tuchscherer, A., Losand, B., Kanitz, E., Otten, W., … & Hammon, H. M. (2013). Hepatic gene expression involved in glucose and lipid metabolism in transition cows: Effects of fat mobilization during early lactation in relation to milk performance and metabolic changes. Journal of dairy science, 96(9), 5670-5681.
Bossaert, P., Leroy, J., Cools, S., & Opsomer, G. (2008). De metabole adaptatiemechanismen bij hoogproductieve melkkoeien. Vlaams Diergeneeskundig Tijdschrift, 77(1), 207-215.
Hammon, D., Evjen, I. M., Dhiman, T. R., Goff, J. P., & Walters, J. L. (2006). Neutrophil function and energy status in Holstein cows with uterine health disorders. Veterinary immunology and immunopathology, 113(1-2), 21-29.
LeBlanc, S. J. (2008). Postpartum uterine disease and dairy herd reproductive performance: a review. The Veterinary Journal, 176(1), 102-114.
Proaktiv støtte omkring yversundhed
Nedenfor viser vi den protokol, vi anbefaler for at opnå optimal yversundhed. Hvis du klikker på billedet, får du flere oplysninger om produktet. Vi anbefaler dog altid at bruge produkterne i et program for at opnå optimale resultater.
Kontakt os!
Vil du gerne have besøg af en rådgiver, så vi sammen kan drøfte sundhedsudfordringerne på din bedrift? Vores AHV-specialist besøger dig gerne for i fællesskab at vurdere dine køers sundhed og komme med passende ko-specifikke råd.
DK – Get in touch
"*" indicates required fields