Fordøjelsesudfordringer hos kalve

Virkningerne af fordøjelsesudfordringer

Hver mælkeproducent skal håndtere fordøjelsesudfordringer hos kalve. Dette er – desværre – et almindeligt emne på gårdene. Som følge heraf kan væksten af kalve forringes. Derudover betyder det højere arbejde og omkostninger for landmanden. For eksempel kan tabet for en kalv med fordøjelsesudfordringer være op til 800 DKR i gennemsnit. Derudover skal andre indirekte omkostninger også tages i betragtning: yderligere opdrætsomkostninger, vægttab mv. På grund af denne væksthæmning af kalve bliver insemination i en senere alder en direkte årsag til øgede opdrætsomkostninger. Derudover vil disse kvier producere mindre i kommende laktationer end andre sunde kalve uden fordøjelsesudfordringer.

Årsager til fordøjelsesudfordringer

Årsagen til fordøjelsesudfordringer varierer fra gård til gård. Det er ofte en kombination af forskellige faktorer. Fordøjelsesudfordringer kan have forskellig oprindelse. En årsag er uønskede bakterier. Nedsat protein- eller fedtfordøjelse og /eller dårlig miljøhygiejne kan også føre til fordøjelsesproblemer. Fordøjelsesudfordringer forårsaget af bakterier kan føre til en beskadiget tarmvæg, da visse bakterier påvirker tarmepitelceller negativt. Som følge heraf reduceres tarmoverfladen, hvilket reducerer evnen til at absorbere næringsstoffer. Disse kalve er derfor tilbøjelige til nedsat vækst. Dette fremgår af figur 1.

Figur 1: Tarmvægsforing (1).

Normal intestinal villi (2), som er ansvarlig for stigningen i overfladeareal, ødelægges uopretteligt eller gøres uigennemtrængelig ved ardannelse forårsaget af ugunstige bakterier (3).

Foranstaltninger til en proaktiv tilgang

En række faktorer spiller en vigtig rolle i den proaktive tilgang til fordøjelsesudfordringer hos kalve.

Hygiejne og husdyrhold

Det er vigtigt at sikre, at kalve fødes i et rent miljø. Efter kælvning kommer kalve i direkte kontakt med bakterier fra miljøet, hvilket i sidste ende kan føre til fordøjelsesudfordringer. Artstilpasset opdræt efter fødslen betyder, at kalven opstaldes i en ren, tør boks med et tilstrækkeligt tykt lag halm. Det tykke halmlag sikrer, at kalven kan skabe sit eget mikroklima og dermed bedre beskytte mod miljøpåvirkninger.

Betydningen af råmælk

Efter at kalven er opstaldet, skal kalven straks modtage råmælk. Optimalt skal kalve have indtaget 200 gram immunoglobuliner inden for 6 timer efter fødslen. Immunoglobuliner er antistoffer, der gør dyret resistent over for visse patogener. Mængden af indtagne antistoffer bestemmer, hvor godt en kalv kan forsvare sig mod bakterier og vira. Derfor bør hver liter colostrum indeholde mindst 50 gram immunoglobuliner, således at en kalv med maksimalt 4 liter colostrumindtag kan nå ovenstående værdi. Til dette formål skal den såkaldte Brix-værdi af råmælken, som kan måles med et refraktometer, være mindst 23. Kalven skal absorbere mængden af råmælk inden for 6 timer, så antistoffer kan absorberes gennem tarmvæggen. Kort efter fødslen er tarmens modtagelighed 100 procent, men efter 6 timer er den allerede halveret. Kalvens første “egen” immunitet forekommer fuldstændigt via råmælken. Hvis kalven ikke kan udnytte denne immunitet, for eksempel gennem et lavt antal antistoffer i råmælken, kan kalven være mere modtagelig for fordøjelsesudfordringer på et tidligt tidspunkt.

Støtte udviklingen af immunsystemet

Ud over den første råmælksfodring er det lige så vigtigt at støtte kalvene på andre måder i de første uger af livet. De første 2 uger er særligt kritiske for kalven. Modstanden fra råmælk går langsomt tabt, og kalvene skal opbygge deres eget immunsystem. I løbet af disse 2 uger er kalve derfor særligt følsomme over for fordøjelsesudfordringer. Ligesom efter fødslen skal hygiejnen sikres under opdræt. For at opnå dette skal bokse rengøres og desinficeres, støvler og tøj, samt drikkematerialer skal være rene. Derudover er det vigtigt at arbejde ordentligt med de rigtige drikkematerialer (såsom automatiske suttespande eller drikkespande) og at være opmærksom på korrekt tilberedning af mælk og mælkeerstatning.

Fodring med mælk og mælkeerstatninger

Forskellige faktorer kan påvirke funktionen af kalvens halsrefleks negativt, hvilket får mælken til at komme ind i kalvens udviklende vom. Normalt tillader en rynke i maven kaldet en hals mælken at omgå vommen og komme ind i maven. Men hvis en kalv ikke har den korrekte drikkeposition, sutteniplen er af dårlig kvalitet eller er forkert fastgjort, har mælken ikke den rigtige temperatur eller sammensætning, dette system fungerer ikke optimalt. Som følge heraf strømmer mælk ind i vommen. Når den først er i vommen, kan mælken ikke fordøjes ordentligt og gærer og rådner der. Dette kan potentielt føre til fordøjelsesproblemer . Kvaliteten af sutter bør kontrolleres; De bør ikke være brudt, revet eller på anden måde forringet og skal placeres i den rigtige position og højde. Den korrekte position af nippelåbningen er vist i figur 2.

Figur 2: Nuckelposition.

Den korrekte placering af brystvorten i form af et “+” tillader en god mælkestrøm. En “x” -form hindrer eller blokerer mælkestrømmen.

Sutte niplen skal have formen “+”, så mælken kan flyde ordentligt. I modsætning hertil blokeres eller blokeres mælkestrømmen, når den placeres i en ‘x’ form. Hvis dette ikke overvåges ordentligt, kan det se ud til, at en kalv ikke drikker og mistænkes for at have underliggende sundhedsmæssige udfordringer, når den i virkeligheden er underernæret. Derudover kan sutter af dårlig kvalitet føre til luftsugning, hvilket også påvirker halsrefleksen, hvilket igen får mælk til at komme ind i vommen.

Fravænning

Efter mælkefodring udføres fravænning bedst gradvist for at undgå underernæring af kalvene og for at gøre det lettere for dyrene at ændre sig. Under og efter fravænning lærer kalvene gradvist at æde tilskudsfoder/grovfoder, da mælkeproduktionen gradvist reduceres. For at undgå et underskud anbefaler vi at tilbyde det faste foder til kalvene allerede i mælkefodringsperioden. Således kan vommen allerede udvikle sig langsomt, og fravænningsunderskuddet afbødes. I fravænningsfasen kan væksten være nedsat eller endda være helt stillestående, så det er værd at undgå dette så meget som muligt.

Vil du vide mere om emnet? Udfyld venligst nedenstående formular  eller kontakt din lokale dyresundhedsrådgiver direkte.