Goldning af højtydende køer med reduceret risiko for yversundhedsmæssige udfordringer 

Goldperioden er vigtig for koen, da hun oplever drastiske ændringer på få uger og også forbereder sig på den næste laktation i denne periode. Goldperioden giver yvervævet en chance for at komme sig og forny vævet, så en næste laktation kan starte optimalt. For højtydende køer er der en stor udfordring her. Generelt er de mere tilbøjelige til at opleve yversundhedsmæssige udfordringer i goldperioden, hvilket påvirker mælkeproduktionen negativt i en efterfølgende laktation. Hvordan kan du med succes hjælpe disse køer gennem goldperioden og holde dem yderst produktive? 

Hvorfor golder vi højtydende malkekøer af? 

Ideelt set vil du gerne golde højt ydende køer lige så let og så pludseligt som køer med lavere ydelse uden at gå på kompromis med koens sundhed og mælkeproduktion i den efterfølgende laktation. Med hensyn til produktion er disse dine bedste køer, så det er vigtigt at holde dem meget produktive så længe som muligt. Udeladelse goldperioden helt er ikke en mulighed, fordi dette vil resultere i et fald i mælkeproduktionen og øge det somatiske celletal (van Knegsel, 2014). Råmælkens kvalitet reduceres også ved at udelade goldperioden. Køer uden en goldperiode viste lavere koncentration af antistoffer i råmælk end køer med en konventionel goldperiode (Klusmeyer et al., 2009).  Lavere råmælkskvalitet kan påvirke kalvesundheden. Desuden er der ved langvarig malkning risiko for, at køer fedes op og ikke er vedholdende nok til at blive malket til en anden laktation indtil kælvning (van Knegsel, 2014). Goldning er derfor afgørende for alle køer. Selvom dette er en ekstra udfordrende begivenhed for højt ydende køer. 

Den gyldne standard for goldning  

Goldperioden er nødvendig for at tillade yvervævsregenerering for at sikre optimal mælkeproduktion i den næste laktation (Capuco et al., 1997). Ideelt set bør køer have lavere mælkeproduktion ved goldning for at: 

1.           Reducer risikoen for utæt mælk og ugunstige bakterier, der kommer ind i yveret. 

2.           Lad keratinstikket forsegle pattekanalen 

3.           De uierdruk en het daarmee gepaard gaande ongemak te verminderen

4.           Forbedre en hurtigere yver reduktion 

Den gyldne standard, ifølge National Mastitis Council, er at sigte mod et dagligt mælkeudbytte mindre end 12,5 kg ved goldning for at forbedre yversundheden. Dette er udfordrende for de fleste køer og landmænd. Alligevel kan manglende opnåelse af lavere mælkeproduktion ved goldning føre til problemer. Højere producerende køer er mindre tilbøjelige til at danne keratinproppen (fig. 1.), mere tilbøjelige til at lække mælk og mere tilbøjelige til at have nye bakterielle infiltrationer i goldperioden (Vilar og Rajala-Schultz, 2020, Dingwell et al., 2001; 2004). 

Fig. 1. Procentdel patter klassificeret som åbne i de første seks uger af goldperioden i henhold til graden af mælkeproduktion før goldperioden (Dingwell et al., 2004). 

Meget produktive yvere, effekt på yversundhed og velfærd 

De ovennævnte eksempler er problematiske, fordi køer med højt somatisk celletal (SCC) i starten af laktationen er mere tilbøjelige til at udvikle tilbagevendende yversundhedsmæssige udfordringer. Dertil kommer, at produktionen ikke længere vil toppe og generelt forbliver lav i hele den nuværende og efterfølgende laktationer sammenlignet med sunde køer.  Dette vil føre til store økonomiske tab.  Undersøgelser har vist, at over 60% af nye yversundhedsudfordringer opstår i goldperioden (Todhunter et al., 1991). Dette indikerer vigtigheden af en god plan for højproducerende køer ved goldning. 

Øget yvertryk 

Dyrevelfærd bringer et andet perspektiv på goldning af højt ydende køer. Når malkningen stoppes, forårsager akkumulering af mælk i yveret ubehag, og køer med højere mælkeproduktion ved goldning kan opleve dette med større intensitet. Forskellige undersøgelser har konkluderet, at højproducerende køer oplever en vis grad af ubehag i flere dage på grund af øget yvertryk efter pludselig goldning (Bertulat et al., 2013, Odesten et al., 2007). Øget yvertryk fører igen til mælkelækage og en forsinkelse i keratin-plugdannelsen, dette danner en indgangshavn for bakterier (Rajala Schultz et al., 2020).  

Liggetid, et vigtig parameter for dyrevelfærd 

Ændringer i liggetider og liggeadfærd kan tjene som tegn på ubehag på grund af yvertryk (Chapinal et al., 2014). Mælkeproduktionen dagen før goldning var negativt forbundet med liggetid dagen efter brat ophør af malkning og omgruppering hos unge køer (Chapinal et al., 2014). En reduktion i liggetiden umiddelbart efter goldning blev fundet hos unge køer, og en stigning i hyppigheden af kortere liggende anfald blev noteret hos både unge og ældre køer (Chapinal et al., 2014). Også Rajala Schultz et al. (2018) og Zobel et al. (2013) observerede, at køer med højt mælkeudbytte under goldning havde ændret liggeadfærd og kortere daglig liggetid efter goldning end lavere producerende dyr.  

Da liggetid er en højt prioriteret adfærdhos malkekvæg, tyder disse resultater på, at køernes velfærd kan blive kompromitteret omkring den rutinemæssige praksis på bedriften med brat mælkestop og om gruppering ved goldning, især efter deres første laktation.  

En ny tilgang 

Hos AHV har vi et nyt innovativt dry-off produkt, der er velegnet til højproduktive køer.  Resolute Liquid er en unik Dry-off facilitator, der forbedrer sundhed, ledelse og velfærd ved goldning.  

Vi overvågede effekten af AHV Resolute på dyrevelfærd ved at observere liggeadfærd. Forsøget bestod af en kontrolgruppe og Resolute-gruppe. Dyrene blev overvåget for liggende adfærd de første to dage efter pludselig goldning. Resultatet (tabel 1) viser en klar forskel i liggetid mellem grupperne. I alt ligger Resolute-gruppen så meget som 1,5 timer mere  end kontrolgruppen den første dag efter pludselig goldning og 0,5 timer mere på dag to. Baseret på tidligere undersøgelser giver dette os mulighed for at antage, at AHV Resolute har en positiv effekt på køernes velfærd efter pludselig goldning. 

Produktet er sikkert, og 1 dosis er tilstrækkelig, uanset koens vægt og mælkeproduktion. Ved markant at reducere yvertrykket og yverfyldningen hos højtydende køer reducerer vi ubehag og stress, hvilket påvirker dyrevelfærden positivt. 

Kilder: 

• Van Knegsel, A. T. M. (2014). WHYDRY; Verkorten van de droogstand van melkvee: effecten op de melkproductie, energiebalans en koe-en kalfgezondheid. Wageningen University, leerstoelgroep Adaptatiefysiologie.
• Klusmeyer, T. H., Fitzgerald, A. C., Fabellar, A. C., Ballam, J. M., Cady, R. A., & Vicini, J. L. (2009). Effect of recombinant bovine somatotropin and a shortened or no dry period on the performance of lactating dairy cows. Journal of Dairy Science, 92(11), 5503-5511.
• Capuco, A. V., Akers, R. M., & Smith, J. J. (1997). Mammary growth in Holstein cows during the dry period: Quantification of nucleic acids and histology. Journal of dairy science, 80(3), 477-487.
• Vilar, M. J., & Rajala-Schultz, P. J. (2020). Dry-off and dairy cow udder health and welfare: Effects of different milk cessation methods. The Veterinary Journal, 262, 105503.
• Dingwell, R. T., Kelton, D. F., Leslie, K. E., & Edge, V. L. (2001, February). Deciding to dry-off: does level of production matter. In National Mastitis Council Annual Meeting Proceedings (pp. 69-79). Madison, WI, USA: National Mastitis Council, Inc.
• Dingwell, R., Leslie, K. E., Schukken, Y. H., Sargeant, J. M., Timms, L. L., Duffield, T. F., … & Conklin, J. (2004). Association of cow and quarter-level factors at drying-off with new intramammary infections during the dry period. Preventive veterinary medicine, 63(1-2), 75-89.
• Bertulat, S., Fischer-Tenhagen, C., Suthar, V., Möstl, E., Isaka, N., & Heuwieser, W. (2013). Measurement of fecal glucocorticoid metabolites and evaluation of udder characteristics to estimate stress after sudden dry-off in dairy cows with different milk yields. Journal of Dairy Science, 96(6), 3774-3787.
• Odensten, M. O., Berglund, B., Waller, K. P., & Holtenius, K. (2007). Metabolism and udder health at dry-off in cows of different breeds and production levels. Journal of Dairy Science, 90(3), 1417-1428.
• Chapinal, N., Zobel, G., Painter, K., & Leslie, K. E. (2014). Changes in lying behavior after abrupt cessation of milking and regrouping at dry-off in freestall-housed cows: A case study. Journal of Veterinary Behavior, 9(6), 364-369.
• Vilar, M. J., & Rajala-Schultz, P. J. (2020). Dry-off and dairy cow udder health and welfare: Effects of different milk cessation methods. The Veterinary Journal, 262, 105503.
• Zobel, G., Leslie, K., Weary, D. M., & Von Keyserlingk, M. A. G. (2013). Gradual cessation of milking reduces milk leakage and motivation to be milked in dairy cows at dry-off. Journal of Dairy Science, 96(8), 5064-5071.

Proaktiv støtte omkring yversundhed

Nedenfor viser vi den protokol, vi anbefaler for at opnå optimal yversundhed. Hvis du klikker på billedet, får du flere oplysninger om produktet. Vi anbefaler dog altid at bruge produkterne i et program for at opnå optimale resultater.

14 dage før kælvning
Booster Tablet

1 uge efter kælvning
Extra Tablet

1 uge efter kælvning
Booster Tablet

1 uge efter kælvning
Aspi Tablet

4-8 uger før afgoldning
Extra Tablet

4-8 uger før afgoldning
Aspi Tablet

Umiddelbart efter sidste malkning
AHV Resolute