Proaktiv styring af mælkekvaliteten ved at overvåge mælkeydelsen.
At holde yvere sunde; Enhver mælkeproducent skal håndtere dette dagligt. At hold køernes yvere sunde forbliver ofte en udfordring. Det somatiske celletal (SCC) er en god parameter for yversundhed. Hvordan kan der forekomme en unormal værdi på mælkekontrollen (MPO)? En MPO indsamler regelmæssigt dyrespecifikke data for mælkeproducenter. Med disse data vurderes mælkens kvalitet. Hvad fortæller disse værdier dig, og hvordan kan du bedst bruge disse data til at håndtere dyresundhed?
Hold dig ren, vær sund
MPO/celletals opgørelse er et yderst effektivt værktøj til at styre yversundhed. Mange mælkeproducenter følger allerede faste rutiner når det kommer til yversundhed; afgoldnings management, specielt strøelse, malketeknik og metode eller behandling af en ko med en forhøjet Celletal. Betydningen af et sundt yver er velkendt. Bradley og Green (2004) (figur 1) viste, at 60% af de synlige yversundhedsudfordringer inden for de første 100 dage efter kælvning skyldes invaderende bakterier, der opstår under afgoldning. Køer med en mælkeydelse på 12,5 kg eller derover har en signifikant højere risiko for nye yversundhedsudfordringer tidligt i en ny laktation. For hver yderligere fem kilo ved afgoldning øges denne risiko betydeligt (Rajala-Schultz et al., 2005). Nye infiltrationer opstår normalt ved, at bakterier får adgang til yveret gennem pattekanalen. Fordi trykket på yveret er så stort lige efter goldning, åbner pattekanalen og lækker mælk. Dette er en mulighed for bakterier at trænge ind i pattekanalen og kolonisere yveret. Omkring kælvning gentages denne proces. Kælvningsafdelingen er ofte et reservoir af bakterier, der kan invadere koens yvere.
Pro reaktiv er bedre end reaktiv
Celletals-data er ofte udløseren for mælkeproducenter til at tackle usynlige yversundheds udfordringer. En øget SCC viser, at koens immunsystem kæmper mod en infektion. Hvis en infektion er i koen i lang tid, har den mere tid til at formere sig og beskytte sig mod koens immunsystem. Da dette fortsætter i længere tid, vil dette blive klassificeret som vedvarende. Fordi en proaktiv tilgang er bedre end en reaktiv, handler mange mælkeproducenter proaktivt. Dette understreger vigtigheden af oplysningerne fra celletals opgørelsen. Hvor hurtigt reagerer du på celletals opgørelsen? En passende proaktiv tilgang påvirker positivt antallet af køer, der påvirkes negativt af langsigtede yversundhedsudfordringer. Forskning fra Buiting (2012) viser, at høj SCC er afgangsårsag nummer to for malkekøer. Ved at reducere forureningskilder og ved at reagere på celletals opgørelsen tidligt, træffes der proaktive foranstaltninger for yversundhed. Proaktiv indsats for yversundhed og generel hygiejne vil sikre, at afgangsårsager på grund af yversundhedsudfordringer reduceres. Dette vil forlænge levetiden for dine malkekøer. Forlængelse af levetiden vil sænke udskiftningsprocenten.
Hvordan kan AHV hjælpe med at optimere yversundheden på din bedrift?
For at støtte og optimere yversundheden på mælkeproduktionerne har AHV udviklet Udder Health Program. Denne tilgang fokuserer på tidlig identifikation og håndtering af abnormiteter. Her ser vi på data som celletals-data og robotdata. Unormale værdier kan være en indikation af (kommende) dyresundhedsmæssige udfordringer. Hos AHV skelner vi mellem fire kategorier; UDR-C, UDR-L, UDR-P og UDR-R. Disse kategorier tager hensyn til dit dyrs helbredstilstand og historie og baserer rådgivning på dette. Vil du gerne vide, hvilke råd vi anbefaler til dine køer? Vores specialister vil med glæde diskutere dette med dig og give en gratis rådgivning baseret på din gårds specifikke data for at minimere permanent yverskade og de dermed forbundne omkostninger.
Kilder:
Bradley, A. J., & Green, M. J. (2004). The importance of the nonlactating period in the epidemiology of intramammary infection and strategies for prevention. Veterinary Clinics: Food Animal Practice, 20(3), 547-568.
Rajala-Schultz, P. J., Hogan, J. S., & Smith, K. L. (2005). Association between milk yield at dry-off and probability of intramammary infections at calving. Journal of Dairy Science, 88(2), 577-579.
Boer, M., Zijlstra, J., Buiting, J., Colombijn-van der Wende, K., & Andringa, E. A. (2013). Routekaart Levensduur; eindrapport van het project” Verlenging levensduur melkvee” (No. 668). Wageningen UR Livestock Research.
Proaktiv støtte omkring yversundhed
Nedenfor viser vi den protokol, vi anbefaler for at opnå optimal yversundhed. Hvis du klikker på billedet, får du flere oplysninger om produktet. Vi anbefaler dog altid at bruge produkterne i et program for at opnå optimale resultater.
14 dage før kælvning
Booster tablet
1 uge efter kælvning
Extra tablet
1 uge efter kælvning
Booster Tablet
1 uge efter kælvning
Aspi Tablet
4-8 uger før afgoldning
Extra tablet
4-8 uger før afgoldning
Aspi tablet
Kontakt os!
Vil du gerne have besøg af en rådgiver, så vi sammen kan drøfte sundhedsudfordringerne på din bedrift? Vores AHV-specialist besøger dig gerne for i fællesskab at vurdere dine køers sundhed og komme med passende ko-specifikke råd.
DK – Get in touch
"*" indicates required fields