Stofskifte udfordringer i overgangsperioden: konsekvens Mælkefeber

Perioden mellem afgoldningsdagen og 30 dage efter kælvningen er det, vi kalder overgangsperioden. I denne periode står en ko over for store ændringer og udfordringer. Derfor er overgangsperioden af afgørende betydning for malkekøers sundhed, produktion og rentabilitet. Det er dog en periode, hvor køer er mest modtagelige for sundhedsmæssige udfordringer. På grund af opstart af råmælk og mælkeproduktion er der en pludselig stigning i næringsstofbehovet, som kan være så meget som tre gange højere end før kælvning, lige på det tidspunkt, hvor tørstofoptaget reduceres, hvilket påvirker næringsstofforsyningen (Dekkers & Sørensen, 1999; Mezzetti et al., 2021). Når en ko ikke støttes tilstrækkeligt eller korrekt i denne periode, kan de mindste problemer skubbe hende ud over kanten og være årsag til storestofskifte udfordringer.

Overgangsperioden indebærer et komplekst samspil mellem stofskifte og hormonelle justeringer og immunaktivering. Disse ændringer kræver tilstrækkelig tilførsel af næringsstoffer for at sikre, at koens behov opfyldes i den sidste fase af goldperioden og starten på en vellykket laktation. Utilstrækkelig støtte i denne periode kan føre til sundhedsmæssige og udviklingsmæssige udfordringer for både ko og kalv.

Der er mange udfordringer, der potentielt kan opstå som følge af stofskifte, hormonelle og energimæssige tilpasninger, som en ko gennemgår i overgangsperioden. Men der er også en indirekte risiko for andre sundhedsmæssige udfordringer, såsom stille brunst, svær kælvning eller udfordringer med bevægelse og reproduktion (Lührmann, 2011). I denne artikel vil fokus være på en af disse sundhedsmæssige udfordringer, nemlig mælkefeber. Mere vil blive forklaret om lidelsen generelt, dens årsag, symptomer og omkostninger i forbindelse med mælkefeber.

Mælkefeber

Mælkefeber eller subklinisk hypokalcæmi omkring kælvning er en sundhedsudfordring, som malkekøer kan stå over for på grund af utilstrækkelig støtte i overgangsperioden (DeGaris & Lean, 2008). Mælkefeber er en af de mest almindelige mineral relaterede stofskifte tilstande, der påvirker køer omkring kælvning (Fikadu et al., 2016).  I tidlig laktation stiger energibehovet til ca. 300% og calciumbehovet til over 65% for at understøtte (opstart af) mælkeproduktion (Drackley, 1999). Dette fører til en dramatisk stigning i koens behov for mineral (calcium, fosfor, magnesium) og energireserver. Hvis disse behov ikke er opfyldt, risikerer en ko at udvikle mælkefeber.

Figur 1 viser mængden af nettoenergi, der kræves, forbruges og udnyttes af brystkirtlen af raske køer 4 dage efter fødslen. Kravene til nettoenergi oversteg indtaget med henholdsvis 26%. Desuden udgjorde brystkirtlens beregnede nettoenergiforbrug til mælkeproduktion henholdsvis 97% af indtaget, hvilket efterlod lidt til at dække vedligeholdelsesbehovet. Figur 2 viser mængderne af metaboliserbart protein, der kræves, forbruges og udnyttes af brystkirtlen af raske køer 4 dage efter fødslen. Disse køer havde et metaboliserbart proteinbehov, der oversteg deres indtag med 25%. Desuden var den beregnede udnyttelse af metaboliserbart protein af brystkirtlen til mælkeproduktion 83% af indtaget, hvilket efterlod lidt til at opfylde vedligeholdelsesbehov (Drackley, 1999).

Forekomsten af klinisk mælkefeber varierer generelt fra 0 til 10% på en gennemsnitlig mælkeproduktion, men det kan variere op til 25% af køerne kælvning. Forskning har imidlertid vist, at forekomsten af subklinisk mælkefeber kan påvirke op til 80% af køer, der kælver (DeGaris & Lean, 2008). Derudover øges risikoen for mælkefeber med alderen, da mælkefeber generelt rammer ældre, højtproducerende køer. Omkring 50% af malkekøerne i deres anden laktation og derover har calciumkoncentrationer i blodet, der falder under den subkliniske hypokalcæmitærskel efter kælvning. Utilstrækkelige calciumniveauer i blodet kan føre til en kos manglende evne til at stå op, da calcium er afgørende for nerve- og muskelfunktion (Frikadu et al., 2016). Desuden kan manglende calcium i blodet føre til nedsat vomfunktion, da vommens kontraktile styrke falder, når calciumkoncentrationen falder. I tilfælde af klinisk mælkefeber kan vomsammentrækninger endog forsvinde (Huber et al., 1981).

Symptomer

En ko, der lider af mælkefeber, kan kendes på lav appetit og lav aktivitet. Som følge af hypokalcæmi er koens ører ofte kolde. Også calciummangel i blodet får musklerne til at stoppe med at fungere korrekt. For eksempel, når det påvirker skeletmusklerne, kan det være en grund til, at en ko ikke længere er i stand til at rejse sig ordentligt, eller i mere alvorlige tilfælde kan det føre til fast liggende køer. Et andet eksempel er, at når det påvirker børmusklerne, kan det forårsage tilbageholdt efterbyrd. Hvis musklerne påvirkes, kan det have vidtrækkende konsekvenser for kælvning og sammentrækning af børen , men det kan også påvirke andre organer som hjerte og vom. Statistisk dør mere end 5% af køerne af mælkefeber.

Figur 3 giver et skematisk overblik over konsekvenserne af mælkefeber (når det forårsager nedsat muskelfunktion og/eller øger immunforsvaret). Det viser, at mælkefeber eller hypokalcæmi kan have en udbredt effekt på krops- og organfunktion.

Figur 3: Konsekvenser af mælkefeber (Mulligan, 2006).

Omkostninger

Mælkefeber er en af de mest almindelige mineralrelaterede stofskiftesygdomme hos malkekøer. Økonomisk kan mælkefeber medføre, at malkekoens produktive liv reduceres med 3,4 år. Økonomiske tab som følge af klinisk mælkefeber er betydelige og omfatter tab som følge af dødsfald (8 % af de berørte køer), for tidlig udsætning (12 % af de berørte køer), behandlingsomkostninger og nedsat mælkeproduktion (i den efterfølgende laktation). I gennemsnit har en ko, der lider af mælkefeber, et mælketab på 36,42 liter i sygdomsperioden (Engdawork, 2019; Bzuneh et al., 2020).

Omkostningerne ved subkliniske tilfælde af mælkefeber er ofte meget højere end forventet. Vores egen forskning viser, at de anslåede omkostninger ved klinisk mælkefeber på en gennemsnitlig hollandsk mælkeproduktion med 103 malkekøer er omkring € 4.860,07 om året. Subklinisk mælkefeber, som beskrevet ovenfor, kan påvirke op til 80 procent af besætningen, hvilket fører til økonomiske tab næsten fire gange større end dem, der er forbundet med klinisk mælkefeber (DeGaris & Lean, 2008; Guard et al., 1996).

For at forhindre (eller i det mindste reducere risikoen for) mælkefeber er der behov for ekstra opmærksomhed for at forhindre mineral- og energimangel som diskuteret tidligere i denne artikel. Selv om behandling med intravenøs infusion af calciumsaltopløsninger helbreder de fleste kliniske tilfælde af hypokalcæmi, er det blevet foreslået, at der gennemføres et specifikt kontrolprogram, når forekomsten af mælkefeber stiger til mere end 10% hos højrisikokøer; dvs. køer, der går ind i den tredje eller senere laktationsperiode. Strategisk forebyggelse af mælkefeber er økonomisk vigtig for mælkeproducenterne på grund af det minimale produktionstab, dødelighed og veterinæromkostninger forbundet med tilfælde af klinisk mælkefeber (Frikadu et al., 2016).

Brug af AHV StartLac

AHV StartLac er et diætetisk foder og giver støtte omkring kælvning for at forhindre utilstrækkelige calciumniveauer i blodet. Det gør det ved at inkorporere aktivt vitamin D3, som fremmer hurtigere og mere effektiv absorption af calcium fra blod, muskler og knogler. Så det stimulerer kroppen til at genoptage disse processer af sig selv. Produktet indeholder også magnesium og fosfor, der har en yderligere positiv effekt på calciumabsorptionen, hvilket er nødvendigt til kælvning, råmælk og mælkeproduktion. Desuden indeholder den inulin, som understøtter energiudnyttelsen, og gær, der understøtter fordøjelsen.

StartLac fås i to former, nemlig en pasta og tabletform. AHV StartLac tablet, en tablet skal tildeles direkte efter kælvning og en anden tablet 12 til 24 timer efter kælvning.

AHV StartLac Paste gives umiddelbart efter kælvning til støtte for laktationsstart og mineral- og energipåfyldning. StartLac Paste kan også bruges som en måde at reaktiv mineralstøtte på. I så fald skal der først gives ét rør, som derefter gentages hver 12. time (for at reducere risikoen for mælkefeber og subklinisk hypokalcæmi).

Anvendelse af AHV StartLac Tablet og StartLac Paste forbereder virkelig koen til en forbedret start på laktationen. Dermed giver det mulighed for her at opretholde produktionsniveauer, nå en ordentlig sundhedstilstand og opnå produktiv succes.

Både StartLac Tablet og StartLac Paste er en del af flere AHV-programmer og deres produktion til understøttelse af overgang, børsundhed og fertilitet.

AHV Overgangsprogram

---

AHV StartLac

AHV Booster

AHV Aspi

AHV Børsundhed og Reproduktionsprogram

---

AHV Quick Tablet

AHV Extra Tablet

AHV Aspi

AHV Metri Tablet

AHV StartLac

AHV Booster

Kilder

Bzuneh, E., Alemneh, T., & Getabalew, M. (2020). Milk fever (parturient paresis) and its economic impact in dairy cattle production. Journal of Veterinary Medicine and Research, 7(3): 1191.

DeGaris, P. J. & Lean, I. J. (2008). Milk fever in dairy cows: A review of pathophysiology and control principles. The Veterinary Journal, 176(1), 58-69.

Dekkers, J. C., & Sorensen, D. (1999). Persistent effects of lactation on somatic cell count. Journal of Dairy Science, 82(7), 1454-1461.

Drackley, J. K. (1999). Biology of dairy cows during the transition period: The final frontier?. Journal of Dairy Science, 82(11), 2259-2273.

Engdawork, A. (2019). Review: Milk fever and its economical impacts in commercial dairy cattle production. International Journal of Agriculture & Agribusiness, 2(2), 221-242.

Fikadu, W., Tegegne, D., Abdela, N., & Ahmed, W. M. (2016). Milk fever and its economic consequences in dairy cows: A review. Global Veterinaria, 16(5), 441-452.

Huber T.L., Wilson R.C., Stattelman A.J., Goetsch D.D.. Effect of hypocalcemia on motility of the ruminant stomach (1981). American Journal of Veterinary Research, 42(9), 1488-90.

Lührmann B. (2011). Fruchtbarkeit- Rechnet sich das? [PowerPoint slides]. Bezirksstelle Osnabrück der Landwirtschaftskammer (LWK) Niedersachsen. http://www.lkv-mv.de:8080/examples/Information/!Fachtagung%20der%20Landwirte%20und%20Tieraerzte/29FT/Fruchtbarkeitskosten%20Vortrag%20LKV%20M-V%2012-10-2011.pdf

Mezzetti M., Cattaneo L., Passamonti M.M., Lopreiato V., Minuti A., Trevisi E. (2021). The Transition Period Updated: A Review of the New Insights into the Adaptation of Dairy Cows to the New Lactation. Dairy,  2(4), 617-636.

Mulligan, F., O’Grady, L., Rice, D., & Doherty, M. (2006). Production diseases of the transition cow: Milk fever and subclinical hypocalcaemia. Irish Veterinary Journal, 59(12), 697-702.