Stofskifteudfordringer i transitfasen

Af Lisa Godding – International Product Management – HQ

En effektiv overgang til laktation er afgørende for at opretholde sundheden og dermed også for at opnå den forventede mælkeydelse.  Transitfasen består af et komplekst samspil mellem flere mekanismer, herunder stofskifte og hormonelle tilpasninger samt immunaktivering.   På dette stadium er det vigtigt, at koen er tilstrækkeligt forsynet med næringsstoffer, da disse er nødvendige for at koen kan udføre disse komplekse fysiske tilpasninger.  Derudover har koen brug for de næringsstoffer, der leveres for at imødekomme behovene for den sidste fase af fostervækst og mælkeproduktion. En fejl i disse processer kan føre til sundheds- og udviklingsproblemer for ko og kalv.

De mest dybtgående fysiologiske ændringer i transitfasen finder sted i tiden omkring kælvning, f.eks. selve kælvningen, tilbagedannelse af livmoderen samt start og vedligeholdelse af mælkeproduktionen. De fleste sundhedsmæssige problemer opstår i denne periode (Caixeta og Omontese, 2021). Imidlertid opstår nogle risikofaktorer forbundet med sundhedsmæssige problemer efter kælvning før kælvning (O. Pascottini et al., 2020). Ikke alle køer er i stand til at tilpasse sig tilstrækkeligt til de fysiske belastninger ved transitfasen.

I perioden omkring kælvning forringes optagelsen af næringsstoffer som mineraler og vitaminer samt optagelse af vand og energi. Årsagen til dette er dårligt foderindtag før kælvning i kombination med de høje fysiologiske krav på grund af kælvning og produktion af råmælk og mælk (T.H. Herdt, 2000). Der kræves tre gange så meget energi i tidlig laktation som i sen laktation. Behovet for Calcium konvertering stiger med mere end 65%, fordi calcium er nødvendigt til mælkeproduktion (J. K. Drackley, 1999).  Hovedsageligt på grund af dannelsen af råmælk har koen en signifikant højere calciumbehov. Derfor øges behovet for mineraler (calcium, fosfor, magnesium) og energi drastisk i løbet af denne tid. Hvis dette behov ikke er opfyldt, er der risiko for, at koen udvikler mælkefeber.

For en tredjedel af køerne er dette synligt et problem.  Mere eller halvdelen af køerne i besætningerne kæmper med det, uden at dette er tydeligt i deres ydre udseende. Dette kan dog også have alvorlige konsekvenser.  Mælkefeber er en af de mest almindelige mineralrelaterede stofskifte sygdomme hos malkekøer. Omkostningerne forbundet med kliniske og subkliniske tilfælde af mælkefeber er ofte meget højere end forventet. Vores egen forskning har vist, at de anslåede omkostninger ved klinisk mælkefeber på en gennemsnitlig hollandsk gård med 103 malkekøer er omkring € 4.860,07 om året.  Subklinisk mælkefeber kan påvirke op til 75% af besætningen, hvilket også fører til økonomiske tab, der er næsten fire gange højere end dem, der er forbundet med klinisk mælkefeber (C. Guard, et al., 1996).  Det skyldes, at subklinisk mælkefeber kan forårsage nedsat mælkeydelse og andre sundhedsmæssige udfordringer.

Tabel 1. Den anslåede økonomiske virkning af klinisk mælkefeber på en gennemsnitlig hollandsk gård med 103 køer

Besætningsansvarlige bør sørge for at forhindre mangel på mineraler og energi.  AHV Start Lac Paste hjælper med dette.  Ud over calcium afhjælper indholdet af Vitamin D3 en nedgang af calcium i blodet. Vitamin D3 fremmer hurtigere og mere effektiv absorption af calcium fra tarmene, musklerne og knoglerne. Produktet indeholder også magnesium og fosfor, som desuden har en positiv effekt på calciumabsorption, energistofskifte og muskelfunktion.  Det skal gentages hver 12. time, hvis koen udviser symptomer på mælkefeber.

Ud over den hurtige levering af mineraler giver AHV StartLac-pasta en stor mængde energi. Koen har brug for dette for at kunne komme tilbage på sporet. Produktformen – som en pasta – stimulerer foderindtag.  Derudover forbedrer pastaen virkningen af AHV Metri Tablet, som indgives oralt umiddelbart efter kælvning. AHV Metri Tablet stimulerer sammentrækningerne i børen for at udstøde efterbyrden og væsken fra børen. Børen er en stor muskel og har derfor brug for de navngivne mineraler som magnesium og calcium for  at kunne trække sig sammen. For at øge koens trivsel og for positivt at påvirke råmælks- og mælkeproduktionen skal børsundheden optimeres så hurtigt som muligt. Børen skal være fri for bakterier og den tilhørende rensning af børen. Dette er den eneste måde, koen hurtigt kan starte den næste cyklus på.  In fertilitet er en af de mest almindelige årsager til udsættelse sammen med yversundheds udfordringer.  Koens cyklus er hormonafhængig.  For at koen skal producere hormoner, har hun brug for tilstrækkelig energi, som AHV Booster-produkterne giver.  Hvis koen kommer ind i brunst og stadig ikke bliver drægtig, kan det være, at børen ikke har renset sig helt efter kælvning.  Hvis der er væske eller snavs i børen, kan det befrugtede æg ikke implantere sig selv i livmodervæggen.  Således bliver koen ikke drægtig. En effektiv overgang til laktation er derfor også afgørende ud fra et forretningsmæssigt synspunkt.

På grund af den voldsomt forøgede mælkeydelse over de senere år er andre egenskaber i avlen l blevet forsømt.  Dette vil f.eks. øge stofskifteudfordringerne og gøre køerne meget sårbare i transitfasen.

Rutinemæssig og systematisk indsamling af data fra dyr på bedriften kan påvise afvigelser fra den forventede ydeevne. Overvågning kan derfor bruges til at opdage utilsigtede ændringer i produktionen. Der er forskellige tilgange til overvågning af malkekoen i overgangsfasen. Følgende parametre anvendes ofte til dette formål: oplysninger om besætninger (f.eks. historiske data, belægningsgrad, komfort og hygiejne, body scorecondition, vomfylde), mælkeydelse i tidlig laktation, malkekøers sundhed og hændelser (f.eks. forekomst og hyppighed af sygdom, død og ufrugtbarhed (Caixeta og Omontese, 2021). Omhyggelig overvågning muliggør således hurtig indgriben for at overvinde nye udfordringer og forbedre koens sundhed, trivsel og produktivitet i tide!