Varmestress hos malkekvæg: Hvad er det, og hvad er konsekvenserne?

Som de fleste af os har oplevet i de senere år, giver klimaet varmere somre med højere temperaturer. Selvom nogle måske elsker det, er det ofte en svær periode for dig som landmand. Det er en hektisk periode, med den travle tid på landet, sammen med køerne, der også er generet af de varme dage. Tilsammen kræver det god ledelse i denne periode. Især for køerne er det vigtigt, at opståede problemer skal løses på den rigtige måde, fordi det kan have stor betydning for den videre laktation. Hos AHV vil vi være mere end villige til at hjælpe dig og din besætning igennem den varme periode.

Energifordeling i malkekøer

Hos køer fordeles tilgængelig energi efter prioriterede processer. Hos en sund ko går denne energi først til vedligeholdelse, derefter til produkt, ved siden af vækst og til sidst til reproduktion, immunitet og termoregulering. Hvis deres energiindtag er begrænset, eller der afsættes mere energi til sundhedsspørgsmål, vil det have konsekvenser. Tag for eksempel en ko, der har haft en kraftig kælvning og derfor ikke vil rydde ordentligt op. I så fald går en stor del af energien til hendes restitution og livmoderrensning. Som følge heraf vil der være mindre energi til rådighed til at starte mælkeproduktionen op. Derfor afspejler det sig ofte i en dårligere start på diegivningen. Du kan dog også forvente nedsat ydeevne med hensyn til vækst, fertilitet og immunitet. I varme vejrforhold er sandsynligheden for sundhedsproblemer også højere. Dette skyldes for det meste forringet energistyring og forekomst af varmestress. Men hvornår taler vi egentlig om varmestress hos malkekvæg?

Hvad er varmestress?

Hvert dyr har en termoneutral zone, intervallet for den omgivende temperatur, inden for hvilket dyret ikke behøver at bruge ekstra energi for at holde sin kropstemperatur konstant. For koen ligger den termoneutrale zone mellem -10 og 22 grader Celsius (°C) (Kempenaar & Van Dooren, 2003). Ved temperaturer inden for denne termoneutrale zone trives koen bedst, og der er ingen direkte indvirkning på dens energibalance. Uden for denne termoneutrale zone bruger køer ekstra energi til aktivt at varme op eller køle ned. Hvilket er på bekostning af den tilgængelige energi til mælkeproduktion, vækst, fertilitet og immunitet. På grund af deres høje varmeproduktion og foderoptagelse er diegivende dyr meget mere modtagelige for varmestress end f.eks. ungdyr og kødkvæg. Andre dyr, der betragtes som risikodyr i tilfælde af høje temperaturer, er friske køer, højproducerende køer og tørre køer. Hovedsageligt fordi disse dyr ofte ikke er i en optimal energibalance allerede.

Indikatorer for varmestress

Varmestress er generelt defineret som en situation, hvor der er ubalance mellem koens varmeproduktion og dens evne til at afgive denne varme til miljøet. Varmestress opstår, når den øvre kritiske temperatur i den termoneutrale zone overskrides. For at afgøre, om et bestemt klima kan forårsage varmestress hos køer, bruges varmestressindikatorer såsom Temperature Humidity Index (THI). THI’en bruger de to vigtigste parametre, nemlig temperatur og relativ luftfugtighed, til at måle klimaets effekt på dyrs respons (Aggarwal & Upadhyay, 2013). Figur 1 viser temperatur-fugtighedsindekset (THI), der anvendes til malkekvæg. I denne figur indikerer grøn ingen varmestress, gul indikerer mild varmestress, orange betyder varmestress, mørk orange alvorlig varmestress og rød dødelig varmestress.

Malkekøer oplever varmestress ved en THI på 68 og derover (se figur 1), mens den for kødkvæg er på en THI på 78 og derover. THI tager ikke højde for solstråling, vindafkøling eller varighed af varmestress.

Virkningen af varme temperaturer på dit husdyr viser sig ikke altid med det samme. Det kan tage over en uge, før du oplever virkningerne af den varme periode. Det er derfor vigtigt at handle proaktivt før og i en varmeperiode. Dette starter med at holde øje med (kommende) vejr og dyrene i fare. På denne måde er det muligt at forudse koens energibalance i tide. Dette giver dine køer en bedre chance for at komme igennem den varme periode og forblive sunde.

Hos AHV er vi forpligtet til at holde køerne sunde og ønsker at tackle sundhedsmæssige udfordringer så tidligt som muligt. Derfor har vi listet nogle nøgleindikatorer, der kan være en hjælp til at overvåge din ko’s generelle sundhedsstatus (i perioder med varmestress). Disse indikatorer vil dog altid forblive afhængige af temperaturer og din ko’s historie, men det vil give dig et godt grundlag.

1.     Fodringstid

Fodringstid er defineret som den tid, der bruges på at fortygge, tygge og synke foder. Fodertiden er stærkt påvirket af faktorer som foderhåndtering, tørstofoptagelse (DMI) og rationssammensætning. Derudover kan fourageringstiden variere mellem dyr (Florit et al., 2023). Den gennemsnitlige fodringstid for en ko er mellem 6 og 9 timer om dagen.

2.     Drøvtyggetid

I gennemsnit bruger en voksen malkeko omkring 7 til 9 timer om dagen på at drøvtygge. Per kilo grovfoder er det mellem 25 og 80 minutter (Paudyal, 2021; Byskov et al., 2015).

3.     Antal drøvtyggere

Antallet af drøvtyggere pr. drøvtygningsklump giver en indikation af rationens struktur og koens vomsundhed; minimum 60 ruminer er målværdien.

Konsekvenser af varmestress hos malkekvæg

Køer kan vise nedsat foderoptagelse på 10 % eller mere allerede ved 20°C. Som følge heraf er der mindre energi til rådighed til f.eks. mælkeproduktion. Som følge heraf kan du se, at mælkeproduktionen kan begynde at falde med 15 til endda 40%.

Ved temperaturer over 18°C er det derfor vigtigt at være opmærksom på eventuelle konsekvenser af varmestress. Dette skyldes den store indvirkning på dyrets generelle sundhed. Følgende aspekter er mest påvirket af varmestress:

• Produktion
• Immunitet
• Drøvtyggerfunktion
• Kloproblemer
• Yver sundhed
• Fertilitet (Timmerman et al., 2018).

Ekstra opmærksomhed til tørre køer i varme perioder

Mens varmeperioden allerede er en udfordring for enhver ko, er det bestemt tilfældet for tørre køer. En relativt kort periode med høje temperaturer i den sene drægtighed kan i høj grad påvirke ikke kun koens, men også kalvens sundhed. Det er afgørende at undgå negative effekter på kalven. Når en drægtig ko ikke har været påvirket af det varme vejr, er kalvens fødselsvægt i gennemsnit tre kilo tungere. Derudover har disse kalve en bedre immunitet. Det skyldes, at råmælken indeholder flere antistoffer og kan optages bedre. Af denne grund ser disse kalve ud til at absorbere 43 % flere antistoffer (IgG’er) fra den samme råmælk end kalve fra køer, der oplevede varmestress (Monteiro et al., 2016). Derudover ser vi, at fejlprocenten indtil slutningen af første laktation er mere end dobbelt så høj, og mælkeproduktionen er 16 % lavere.

Bekæmp varmestress proaktivt blandt din besætning

Når en ko lider af brunststress, kan der observeres et fald i foderoptagelsen, og det mens hun har behov for ekstra energi og protein. Især energi- og proteinindtaget er vigtigt for at sikre, at hun bliver ved med at fodre godt og kan bruge energien fra rationen til at opretholde de forskellige kropsprocesser. Da køer fodrer mindre i perioder med varmestress, er det afgørende at give ekstra energi. Dette bør gøres, før det er for sent, for at undgå energidykket, før det opstår.

Løbende opmuntrende fodring

Hos AHV mener vi, at det er bedst at proaktivt støtte dyr på forskellige tidspunkter i hendes cyklus. Vi anbefaler derfor at bruge vores Booster-produkter, når der forventes varmestress. Giv en booster-tablet til højrisikodyr en dag før en varm periode for at gøre energi tilgængelig på forhånd og stimulere fodringsadfærd. AHV Booster Tablet optimerer energibalancen ved at aktivere koens stofskifte (lever og vom). Det vil hjælpe leveren med at forhindre fedtnedbrydning. Især for højrisikodyr som friske, højtydende og tørre køer er denne støtte ekstra vigtig.

For alle køer anbefaler vi proaktiv støtte med AHV Booster Powder. For at sikre, at dine køer får ekstra energi gennem rationen, anbefaler vi at tilføje AHV Booster Powder to gange dagligt som topdress til din ration. Doseringen hertil er 100 gram pr. ko. På denne måde giver Booster Powder et øjeblikkeligt energiboost og det stimulerer appetitten. Det sikrer, at koen har ekstra, hurtigt tilgængelig energi, og hun stimuleres til at optage endnu mere energi gennem foderet.

Reaktiv brug af Booster Powder

Når der opstår helbredsproblemer, kan Booster-produkter også (re)aktivt bruges til at give koen hurtig tilgængelig energi. AHV Booster Powder bruges som en drench. For at gøre det, bland 1 kilo Booster Powder med 20 liter lunkent vand. Denne gennemvædning fremmer vommens buffering og fyldning. Det giver også et øjeblikkeligt energiboost og hydrering. Hvis gennemvædning ikke er en mulighed, er det også muligt at administrere to boosterpastaer.

Produkter AHV Energi & Metabolisme Plan

14 DAGE FØR KÆLVNING, 7 DAGE EFTER KÆLVNING

Booster Tablet

Booster Paste

Booster Powder

Aspi Liquid