Vigtigheden af optimale energiniveauer for at opretholde sundhed og optimere produktions- og reproduktionstal
I de sidste uger op til kælvning oplever malkekøer en stigning i energibehovet, hvilket er afgørende for at kunne opretholde både sig selv og kalvens udvikling. Ideelt set vil køer øge deres foderoptagelse for at imødekomme denne efterspørgsel, men fysiologiske begrænsninger hæmmer ofte denne proces. Efterhånden som kalven vokser i størrelse, falder koens vomkapacitet, og den optager færre næringsstoffer. Som følge heraf, kan køer komme i en tilstand af negativ energibalance (NEB), hvor de begynder at mobilisere kroppens fedtreserver for at opfylde deres energibehov. Dette metaboliske skift påvirker ikke kun reproduktionsevnen, men medfører også betydelige sundhedsrisici, såsom nedsat immunitet og øget modtagelighed for yversundhedsproblemer, men også en alvorlig og synlig NEB.
Overgangsperioden er nøglen til hele præstationen i laktationen. Hvis koen er i stand til at klare sig selv gennem denne periode, vil det resultere i optimale produktions- og reproduktionstal. Energiniveauerne er nøglen til overgangen, da energi har direkte indflydelse på koens generelle helbred og en indirekte effekt på dens levetid.
Fedtmobilisering og ketondannelse
I de sidste tre uger før kælvning, stiger energibehovet for en ko. I den mest optimale situation, vil koen æde mere for at imødekomme dette stigende behov for energi, gennem foderet. Da vomkapaciteten bliver begrænset på grund af at kalven fylder mere og mere i koen, vil det ofte også påvirke koens foderoptagelse negativt. For at imødekomme det stigende energibehov kan kroppen begynde en mobilisering af kroppens fedtressourcer. Når en ko begynder at forbrænde fedtressourcer, er hun allerede udsat for fysisk energistress. Koen skal flytte energi inde i kroppen, og da vedligeholdelse og mælkeproduktion er af højere prioritet, vil der være mindre energi til rådighed til reproduktion. Det vil resultere i at køer får et lavere hormonniveau og lavere drægtighedsprocent. Køer der står over for en for lav NEB, viser også lavere drøvtygningstid (Antanaitis et al., 2024), hvilket igen resulterer i et lavere energiindtag.
Når en ko begynder at forbrænde fedtressourcer, vil den også starte dannelsen af ketonstoffer. Disse ketonstoffer påvirker immuniteten negativt (Hillreiner et al., 2016), da de sandsynligvis vil forringe den medfødte immunfunktion i mælkekirtlen, ved at reducere udskillelsen af immunceller, hvilket fører til en øget risiko for udvikling af yversundhedsproblemer. Desuden påvirker ketonstoffer også leveren, hvilket påvirker koens holdbarhed negativt.

Negativ energibalance (NEB) efter kælvning
Efter kælvning vil enhver ko komme i en negativ energibalance af en eller anden art. Selvom du måske ikke bemærker det hos én ko, kan en anden være stærkt påvirket af den samme negative energibalance (NEB). Når køerne er i en NEB, begynder de at bruge deres fedtressourcer til at dække deres energibehov. En langvarig NEB resulterer i direkte og indirekte sundhedsproblemer. I gennemsnit udvikler 11 % af alle malkekøer en stærk NEB, på grund af tilstedeværelsen af ketonstoffer. Yderligere 0,7 % kan endda udvikle en så stærk NEB, at den vil resultere i synlige symptomer som en træg ko, mindsket foderoptag, vægttab, mat pels, kolde ører osv. (Steeneveld et al., 2020). Køer har 1,7 gange højere risiko for at udvikle en sådan NEB om sommeren, sammenlignet med om vinteren (Berge & Vertenten, 2014). Omkostningerne i tilfælde med synlige NEB er 709 € og 150 € for ikke-synlige NEB-tilfælde. Omkostningerne kan hovedsageligt afledes fra mælketab og forringet reproduktion.
Fordi enhver ko har brug for energi til at producere og reproducere, og på grund af sandsynligheden for at hun vil stå over for en negativ energibalance, har AHV udviklet Booster-produktlinjen. AHV Booster-produkter er designet til at øge foderoptagelse og stofskifte. Dette stimulerer koen til at få flere mineraler og mere energi ud af foderet. Det resulterer i et bedre udgangspunkt, for overgang til og ydeevne under laktationen.
Sådan bruges AHV Booster
Proaktiv brug af AHV Booster Tablet
Hos AHV mener vi, at den bedste tilgang er, proaktivt at støtte koen på forskellige stadier af koens cyklus. Dette er i overensstemmelse med vores overgangsplan og børsundhed- & fertilitetsplan, som beskrevet nedenfor og vist i figur 1.
For at overvinde energiunderskuddet i starten af laktationen, kan en Booster tablet gives 14 dage før kælvning. AHV Booster Tablet fremmer bedre energiudnyttelse og foderoptagelse. På grund af aktiveringen af immunsystemet, har koen brug for mere energi til at producere mælk og rense yveret. At give booster-tabletten to uger før kælvning, sikrer at koen fortsætter med at æde nok i en afgørende periode. Når koen har kælvet og for at opfylde det høje energibehov, anbefaler vi at gentage booster-tabletten igen, 7 dage efter kælvning, for at holde koen i sund tilstand. For at opnå optimale resultater, anbefaler vi at kombinere Booster Tablet med Metri Tablet, StartLac Paste (eller 2 StartLac Tablets) og Aspi Tablet.

(Re)aktiv brug af AHV Booster
For køer der står over for en stærk NEB, for eksempel med synlige symptomer, har vi udviklet (re)aktive Energi & Metabolisme Planen. Dette program består af to kategorier, nemlig aktiv (NRG-L; latent) og reaktiv (NRG-A; akut), som også vist i figur 2. Når en ko står over for en stærk, synlig NEB, som f.eks. skyldes dannelsen af ketonstoffer, anbefaler vi at bruge AHV Booster Powder som drenching. For at gøre dette blandes 1 kilo Booster Powder med 20 liter lunkent vand og eventuelt 500 ml Aspi. Denne drenching fremmer vommens buffering og fyldning. Det giver også et øjeblikkeligt energiboost og hydrering. Hvis drenching ikke er en mulighed, er det også muligt at tildele to Booster paste. Det tilrådes dog at udføre dette i samråd med din AHV rådgiver.

Afbeelding 2: AHV (Re)actief Energie & Stofwisselingsprogramma.
Antanaitis, R., Juozaitienė, V., Džermeikaitė, K., Bačėninaitė, D., Šertvytytė, G., Danyla, E., Rutkauskas, A., Viora, L., & Baumgartner, W. (2023). Change in Rumination Behavior Parameters around Calving in Cows with Subclinical Ketosis Diagnosed during 30 Days after Calving. Dieren, 13(4), 595. https://doi.org/10.3390/ani13040595
Berge, A. C., & Vertenten, G. (2014). A field study to determine the prevalence, dairy herd management systems, and fresh cow clinical conditions associated with ketosis in western European dairy herds. Tijdschrift voor Zuivelwetenschappen, 97(4), 2145-2154. https://doi.org/10.3168/jds.2013-7163
Hillreiner, M., Flinspach, C., Pfaffl, M. W., & Kliem, H. (2016). Effect of the Ketone Body Beta-Hydroxybutyrate on the Innate Defense Capability of Primary Bovine Mammary Epithelial Cells. PLOS ONE, 11(6), e0157774. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0157774
Steeneveld, W., Amuta, P., van Soest, F. J. S., Jorritsma, R., & Hogeveen, H. (2020). Estimating the combined costs of clinical and subclinical ketosis in dairy cows. PLOS ONE, 15(4), e0230448. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0230448
Kontakt os!
Vil du kontaktes af din AHV rådgiver for en snak om sundhedsudfordringerne i din besætning? Vores AHV rådgiver laver gerne en analyse af din besætnings sundhed og laver en passende plan for sundhedsfremmende tiltag.
DK – Get in touch
"*" indicates required fields